Stor skuffelse over lovet produkt!
Vi, min mor og jeg, skulle til Thailand og havde valgt en tur hvor vi fik trekking, elefant ridning og bambusflåde rafting med i prisen, som faktisk var forholdsvis billig. Men da jeg var lidt bekymret ang. trekking turen, ringede jeg til Live Travel for at høre hvor hård turen var osv. Den mand jeg fik fat i, lovede mig at hvis man var i almindelig god form, var turen på ingen måde hård, og at de tillige havde haft en gammel bedstemor og børn med! Fint, tænkte jeg, så bliver det intet problem. Jeg spurgte ham også mht fodtøj, og om almindelige kondisko var godt nok, og det mente han bestemt det var. MEN, da vi så kom til Thailand, viste turen sig at være ulidelig hård! Nu synes jeg ikke at hverken jeg eller min mor er i specielt dårlig form, men turen var lang og hård og det gik meget stejlt op og ned. Både min mor og jeg gled flere gange, -jeg fik bla en meget dyb flænge i hånden, som guiden så var flink til at få renset og skyllet hver dag, og min mor faldt og slog sig hårdt flere gange, -den ene gang slog hun hovedet hårdt ned i jorden også! Det er IKKE en tur for mennesker i normal god form, men nok nærmere for elite sportsfolk eller folk som er vant til bjergklatring, hvad det i øvrigt mere mindede om, frem for trekking!!! Og jeg tror bestemt ikke på at de har haft en gammel bedstemor og små børn med!!! Da vi så kom til landsbyerne var det ganske vist primitivt, som der også stod i beskrivelsen, og der stod også i beskrivelsen at man vågner til hanegal, -men IKKE kl. 4 om natten!!! FØR det blev lyst nok til at man kunne se noget!!! Så kan man ellers ligge der et par timer eller 3 og glo i mørket, -for ørepropper kan ikke holde lyden ude, indtil det er blevet tid til at stå op. Det vil sige at man ikke får ret meget nattesøvn, og derfor ikke er gearet til endnu en dag med hård bjergklatring! Det skal så lige siges, at guiden på turen var god. Men det skal også siges at det virkelig var ISKOLDT om morgenen, så husk at tage godt med varmt tøj med, hvis du vælger den tur. Det stod så også i beskrivelsen at det var koldt, men vi blev begge overraskede over HVOR koldt der var... Men som om det ikke er nok, blev vi ikke engang hentet af den taxi som skulle komme og hente os, da vi først kom til Chiang Mai lufthavn. Så stod vi der, 2 usikre danskere, som aldrig har været i landet før, og kunne gå frem og tilbage i lufthavnen i rigtig lang tid, uden at finde den som skulle være kommet og taget sig af os. Vi fandt et informations skranke, hvor de var så søde og venlige at spørge efter chaufføren over højtaleren, og da der ikke skete noget, prøvede de at ringe til hotellet for os, men de tog ikke telefonen... Da var jeg lige ved at tude! For hvad skulle vi gøre? Hvordan skulle vi komme til vores hotel? Der var naturligvis andre taxier, men hvem ved om de ville give os en fair pris, og vi vidste heller ikke hvor mange km der var til hotellet. Så vi blev nødt til at bruge vores danske telefon til at ringe dyrt hjem til Live Travel, for at høre hvad vi skulle gøre... Vi fik så at vide at det faktisk var sket før!!! Men at vi bare kunne tage en taxi, (som endte med at koste 20 kr), som de nok skulle betale, mod en kvittering, som vi aldrig fik... Men hvis det er sket før, hvorfor er der så ikke blevet gjort noget ved det?!? Det er SÅ modbydeligt at stå i et fremmed land, hvor man ikke kan sproget, og de i øvrigt ikke er voldsomt gode til engelsk, og ikke vide hvad man skal gøre og hvor man skal gå hen...! Da vi så skulle til Phuket, var vi nødt til at stå op midt om natten, for at vi kunne nå vores fly! Vi fik heller ikke vores morgenmad, da den ikke var åben så tidligt, selv om vi ellers havde betalt for det! Desuden, så skrev Live Travel en e-mail til mig, mens vi var nede i Thailand, at de have ændret vores billet, så vi var nødt til at udskrive en ny slags billet, inden vi kunne komme videre til Phuket! Så det skulle vi simpelthen stå og bøvle med, mens vi var på ferie. Vi skulle låne en computer og printer på hotellet, og da jeg ikke kunne huske koden til min mail i hovedet, var det meget kompliceret! Det gjorde det heller ikke nemmere at mailen var skrevet så kringlet, at vi IGEN var nødt til at ringe dyrt til Live Travel, for at finde ud af hvad vi skulle gøre.. Og vi skulle også betale ca en 10'er for de kopier. Tænk hvis jeg ikke havde tjekket mine e-mails mens vi var på ferie, så var vi måske slet ikke kommet afsted til Phuket!!! Vi synes alt i alt at der virkelig ikke var styr på ret meget fra Live Travels side, og vi er blevet MEGET skuffede over en tur vi faktisk havde glædet os rigtig meget til, og som jeg i øvrigt havde brugt flere år på at spare op til!!! /Elisabeth Brandt





