Vi spiste på Wulff & Ko i går
Vi spiste på Wulff & Ko i går, da vi skulle fejre min fødselsdag med 7 voksne, 4 børn i alderen 6 mdr til 8 år. Stedet får 2 stjerner den morgen. Vi kom 2 kl 9 for at få et bord og der var ingen kø. Vi satte os ved langbordet. Meget hurtigt blev vi mødt med et par irettesættelser og blev bedt til en anden gang at vente ude ved indgangen. Det skal siges, at vi er der for første gang. Vi forstod ikke lige konceptet og måtte spørge. Det var ikke indlysende, at man som gæst selv går op og betaler og derefter afleverer bestillingsliste hos kokkene og selv henter bestik i fælles krukke. Vi havde en høj babystol ved bordet, som hurtigt blev taget fra os til anden baby, da vores baby lå og sov, selvom vi fortalte, at baby var på vej til at skulle hentes ind. Der er plads til venligere kommunikation og nemmere information. Køb da nogle flere høje babystole. Vi kunne ikke høre hinanden på grund af dårlig akustik. Kunne være en ide med støjdæmpende loftsplader. Jeg bestilte 7 små retter fra menukortet inkl brød. Brødet kom i en stor kurv, så det var uoverskueligt, hvormange der havde bestilt brød i selskabet, så mit lyse brød var taget. Det var kedeligt. Måske en ide at sætte nok brød på bordet uden at have det som en valgfri ret. Kedeligt at spise laks uden franskbrød og for besværligt at købe mere brød. Briemængden var Ca 3 cm x 3 cm og gled ned i en bid. Smagen af de meget små hyggelige retter er som sådan i orden men ikke noget, der særligt huskes pånær den gode vaffel og tebirkes. Der er plads til flere forbedringer. Savnede tallerken. Jeg vil nok vælge et andet sted at spise min brunch med familien og nøjes med at komme på W&K når jeg er 1-2 pers og på farten uden børn. Det blev 1790 kr for 7 voksne og 3 børn.
