Handla inte här - Hemsk dårlig service
Jeg bestilte produktet d. 5. februar 2024 - da der på cdon's hjemmeside stod, at produktet kunne leveres inden for 1-4 dage.
Den 14. februar 2024 rykker jeg for leveringen af denne ordre - men får ved den lejlighed at vide, at ordren først vil blive leveret i starten/midten af april måned, men at der er en mulighed for, at den kan blive leveret i løbet af marts måned.
Dette accepterer jeg, selvom det ikke er på de forudsætninger ordren er afgivet.
6. marts 2024 beder cdon mig så om at bedømme mit køb - underlig procedure - hvordan skal jeg kunne bedømme mit køb, når ordren endnu ikke er leveret, og informationen omkring leveringstidspunkt virkelig har været mangelfuld.
Jeg hører så intet fra dem før jeg bliver træt af at vente, og skriver til dem d. 12. april - hvor vi er godt inde i april måned, hvor de havde lovet levering af ordren. Her får jeg at vide, at de endnu ikke kan se nogen statusændring på ordren - og at de vil tage sagen op med sælgeren af produktet.
Da jeg endnu ikke har modtaget svar d. 15. april rykker jeg dem for svar. 17. april svarer de, at de endnu ikke har fået svar fra sælger. 18. april får jeg så et svar tilbage, hvor de oplyser at varen bør blive leveret i løbet af april måned med en dårlig undskyldning om at tolden tjekker samtlige varer i øjeblikket, hvilket giver en del forsinkelser. (Hvordan kan de vide, at den er forsinket i tolden, når de ikke kan informere mig om, hvornår varen er kommet til tolden, for alt tyder på, at den endnu ikke er det).
Vi går så ind i maj måned, og 1. maj skriver jeg dette til dem:
"Jeg skriver til jer, da den vare, som jeg bestilte hos jer med Outl1 som leverandør endnu ikke er blevet leveret selvom de efter længere tid bekræftede levering i løbet af marts/april måned. Vi er nu gået ind i maj måned, og jeg har til stadighed ikke fået nogen melding om, hvornår produktet kan forventes leveret? eller om produktet overhovedet er kommet ind i EU. Outl1 er ufatteligt sløve og undgående i deres svar. Det sidste svar jeg fik fra jer og dem, var at det ikke er deres skyld, men skyldes tolden i Sverige. Men hvis det skulle være tilfældet, så må det jo betyde, at ordren er kommet til Sverige - og så burde de også kunne forudsige hvornår produktet bliver leveret korrekt til mig. Jeg vil derfor bede jer og Outl1 overholde både den danske købelov og den svenske konsumentköplag - og give mig et troværdigt og reelt svar på, hvornår jeg får leveret den bestilte ordre. Og ikke kun halvkvædede viser om, det måske kommer eller at det ikke er jeres skyld, men alle andres. De må jo have fået både forsendeslespapirerne fra afsendelsen fra producentlandet, og følgepapirerne, såfremt det er ankommet til Sverige. Jeg imødeser et ordentligt svar denne gang - for det har det godt nok skortet på i vor tidligere kommunikation. "
2. maj 2024 vender de så tilbage med besked om, at ordren vil blive leveret i løbet af maj måned. Der resulterer i dette fra mig af:
"Hej tak for meget mangelfuldt svar - I bliver jo bare ved med at rykke leveringen, og kommer stadig med løse meldinger, der ikke siger noget reelt. Hvordan kan det være, at I ikke yder en ganske almindelig kundeservice over for jeres kunder, hvor I informerer om hvornår ordren bliver leveret? og når kunden så spørger til levering op til flere gange, ikke giver et ordentligt svar - men kun at det bliver leveret i første omgang april - og nu maj måned - så det ender vel med at være juni, juli eller august. Det virker ikke som om I overhovedet undersøger det, når jeg rykker for levering. Normal kundeservice havde da informeret kunden om, at ordren bliver forsinket, ligeså snart I selv er klar over det. Tag jer nu lidt sammen, det virker meget useriøst, at I nu hvor jeg rykker for ordren, som I havde lovet leveret i april - så lige pludselig først leverer den i maj. Det siger da sig selv, når vi nu er gået ind i maj måned. Rykker jeg igen d. 2. juni - så får jeg vel også beskeden, at den er yderligere forsinket og bliver leveret i juni måned ;-) Tidligere i april skrev I, at forsinkelsen i løbet af april skyldtes tolden, men det lyder som en nødløgn, for hvordan kan tolden forsinke en ordre, som I siger, ikke er blevet leveret endnu? Hvornår kan jeg forvente at modtage ordren????????"
14. maj rykker jeg for ordren igen, og der er svaret stadig, at de forventer at ordren bliver leveret i løbet af maj måned - men intet konkret. Så mister jeg tålmodigheden - og orker ikke at blive holdt for nar for mine egne penge og skriver d. 15. maj dette til dem:
"Tak for jeres svar - men nu har jeg godt nok mistet tålmodigheden og tilliden med jer som leverandør. På CDON.dk er der angivet at man ved ny bestilling har forventet levering 16.-21. maj 2024 - men det virker useriøst, når ordren, jeg bestilte 5. februar 2024 endnu ikke er blevet leveret. Derfor har jeg fortrudt købet (ordren) og vil hæve købet. Så trækker det en måned ud med refunderingen