Find selv click og collect 🤔
XL-Byg Tømmergaarden, Åbyhøj.
Jeg havde bestilt nogle plantesække til click og collect, så det kunne gå hurtigt.
Jeg får ret hurtigt efter bestilling en mail om at jeg nu kan afhente min ordre, og det gør jeg ca. 1 time efter. Da jeg kommer derned er der ikke en medarbejder i syne, men jeg finder en, og han kigger efter min bestilling. Den er der ikke, så han går ind i butikken for at spørge.
Den er så ikke fundet frem, så det skal jeg selv gøre, og så gå ind i butikken for at informere om at jeg har taget det.
Jeg siger at det er træls, og det kan han godt forstå jeg synes, da pointen med click og collect er at det skal være hurtigt og nemt.
Jeg finder det og går ind i butikken, og ham derinde er sådan lidt; nåå okay, jamen jeg kan da lige notere det, så der ikke er noget besvær senere.
Og igen nævner jeg hvor åndsvagt jeg synes det er, at jeg selv skal finde det.