Vi bestilte træpiller i juni måned. Vi får besked om at de bestiller dem til os og ordren går igemmen.
På grund af nyhederne om at det er sværere og sværere at skaffe piller, kontakter jeg dem i juli, for at være sikker på at vores ordre stadig er gældende. Her får jeg besked om at den stadig er gældende og vi vil få dem i løbet af august og senest til start september.
Jeg bliver alligevel nervøs i sidste uge, da vi ikke har hørt fra dem. Jeg ringer til dem igen, hvor medarbejderen oplyser at vi kan tage det helt roligt. Vores ordre er der stadig og vi vil få vores træpiller. Jeg spørger om han er helt sikker. Det oplyser han at han er og at vi ligger som nogle af de første til at få, da det er så længe siden vi har bestilt. Han oplyser også at ferien netop er slut i Sverige, så han forventer ikke at der går så længe.
Idag får vi så en SMS om at de desværre ikke kan levere de træpiller vi har bestilt, da de ikke kan skaffe nogen hjem.
Det vil sige at de på en uge har ændret mening fra at vi kan være ganske rolige til at de ikke kan skaffe nogen.
Jeg ringer til dem, da jeg er forarget over at en medarbejder for en uge siden kunne sige at vi ikke skal bekymre os.
Da jeg snakker med dem, spørger jeg dem om de så dækker differencen imellem de pillet vi har bestilt hos dem til de pillet vi nu skal finde et andet sted. Det gør de selvfølgelig ikke, oplyser medarbejderen. Vi snakker om en difference på minimum 3000 pr palle.
Jeg er da glad for at vi stadig har en hel palle, men hvad med dem der ikke har nogen tilbage.