Min mormor og jeg havde den mest fantastiske tur på Hotel Vejlefjord i januar 2020. Min mormor havde sparet sammen siden, så vi kunne få endnu en dejlig tur sammen. Min mormor har over tre måneder i forvejen booket et ophold med 2 overnatninger, spa, 3-retters menu, en massage til os hver på anden dagen.
Som en overraskelse til min mormor sørger jeg for, at booke to ansigtsbehandlinger, som en overraskelse. Bookingen laver jeg i midten af januar.
Men..
Min mormor og jeg fik en kaotisk start på vores ophold. På dagen for check ind, blev min mormor ringet op, og de kropsmassager, hun havde booket til anden dagen for vores ophold, var fremrykket på dagen for check ind. Vi kunne dog få lov at checke ind en halv time før så vi kunne nå behandlingerne, uden ekstra beregning.
Da vi checker ind bliver vi gjort opmærksom på, at vi ved en fejl ikke har booket et spa ophold, men kun overnatning med morgenmad. Receptionisten kan desværre ikke ændre dette, men vi kan få lov til at tilkøbe den 3-retters menu til begge aftenener. Vi betaler for opholdet og de to middage med det samme. Vi har mulighed for at tilkøbe begrænset adgang til spa, hvis vi ønsker det.
Jeg føler mig nødsaget til at dobbelttjekke vores ansigtsbehandlinger ved check ind. Receptionisten giver besked på, at der kun bekræftet en ansigtsbehandling.
Jeg finder mailen frem, og det står tydeligt at jeg beder om 2 ansigtsbehandlinger, som ser ud til at være bekræftet i korrespondancen. Receptionen er desværre ikke behjælpelig.. og udviser ikke den store imødekommenhed eller service. Vi bliver nød til at gå på værelset og klæde om for at nå vores massage.
Vi er klar over, at vi selv har været uopmærksomme i processen, men vi savnede virkelig en form for forståelse og imødekommenhed fra hotel receptionen...
Efter massagen henvender jeg mig til receptionen i spaen. Hun gør opmærksom på, at behandleren de har er booket til at lave ansigtsbehandlingen ikke er kosmetolog, og derfor ikke kan/må lave ansigtsbehandlinger.
De har ikke nogen der kan træde til i stedet.
Så den ene behandling der trods alt var blevet bekræftet i deres system, bliver desværre nødt til at blive aflyst. Det eneste hun kunne gøre var at skrive os på en venteliste. Vi endte med ikke at høre noget og fik ingen ansigtsbehandling.
Anden aften har de glemt at registrere, at vi havde betalt for den 3-retters menu, og var ved at blive opkræve for dette endnu en gang. Havde vi ikke stillet spørgsmålstegn ved, at få udleveret menukort, der fik tjeneren til at tjekke op med receptionen, havde vi betalt dobbelt for aftensmaden på dag 2..
Vi var afsted for 5 år siden, hvor vi havde den bedste oplevelse. Min mormor er oppe i årene, så det er nok desværre vores sidste tur sammen. Vi er utroligt kede af, at vores tur denne gang langt fra levede op til vores forrige ophold.
Turen blev desværre langt mere kaotisk end afslappende.. husk at triple tjek bookingerne.