De allervarmeste anbefalinger!!!!!!!
eg vil gerne give HM Køreskole – og især min fantastiske kørelærer Mille Wehnert – de allervarmeste anbefalinger!!!!!!!
Jeg startede hos Mille for 1 år og 3 måneder siden, og jeg fik mit kørekort i sidste uge, og det har ærligt talt været en vild rejse. Det tog mig længere tid, end jeg havde regnet med at få mit kørekort, fordi jeg dumpede min teoriprøve hele 6-7 gange. Det var virkelig hårdt, og der var flere gange, hvor jeg var tæt på at give op.
Men Mille har været der hele vejen igennem. Hun har været så ufattelig tålmodig og forstående. Hun tog sig altid tid til at forklare tingene igen og igen, indtil jeg følte mig tryg. En af gangene, hvor jeg dumpede teorien, var jeg så ked af det, at jeg endte med at græde, og Mille satte alt på pause og tog sig tid til at snakke mig helt ned på jorden igen. Det viser virkelig, hvor meget hun går op i sine elever – ikke bare som elever, men som mennesker.
Og selvom teorien var svær for mig, så bestod jeg min køreprøve på første hug! Jeg var ellers ved at miste hovedet af nervøsitet op til prøven, men Mille havde så godt styr på at berolige mig og få mig til at tro på mig selv. Hun vidste lige, hvad hun skulle sige for at få mig til at falde ned og tro på, at jeg kunne.
Det bedste ved Mille er, at hun er seriøs, når der skal læres, men samtidig har hun en fantastisk humor. Hun er virkelig sjov og en, man kan tage p i s med – og det gør køretimerne til noget, man faktisk glæder sig til, selv på en dårlig dag. En trist og grå dag kan hurtigt blive vendt til en god dag, når man har en køretime med Mille.
Hun formår at skabe en tryg stemning i bilen, så man ikke føler sig dum, selv når man laver fejl – for det gør man jo, når man lærer. Hun forklarer tingene på en måde, der giver mening, og hun presser aldrig en ud i noget, man ikke er klar til. Jeg har virkelig følt mig set og forstået hele vejen igennem.
Hvis du overvejer at tage kørekort hos HM Køreskole, så kan jeg kun sige: gør det! Og hvis du kan få Mille som kørelærer, så er du heldig. Hun er ikke bare en dygtig kørelærer – hun er et fantastisk menneske, som jeg kommer til at savne at køre med. Tak for alt, Mille! Du er virkelig guld værd, uden dig havde jeg aldrig klaret det.