Et kontakt jeg ikke ville have været foruden
Jeg vil starte med at sige, at nogle tror på det, andre gør ikke….. Det er skrevet meget i han og jeg form. Jeg tror, at der er mere mellem himmel og jord. Jeg var til klarsyn i går og bad om at tale med min mand. Hun omtalte han senere som min kæreste. (Klaus og jeg var ikke gift, men omtalte hinanden som mand og kone). Hun siger, at hun får en en vatagtig følelse i hovedet - ligesom han tog morfin. (Klaus tog meget morfin inden han døde. Han blev indlagt med morfinforgiftning). Hun tager sig til hovedet hele tiden og spørger om der var noget med hans hoved. (Klaus døde af tungerodscancer). Han havde noget uro indeni og sad og rystede med benet eller trommede med fingeren. (Klaus sad tit og trommede med fingeren på armlænet. Jeg blev sindssyg og bad ham stoppe) . Han sagde, at han nogle gange var lidt tung bagi. Han ved godt, når jeg sagde at nu skal du tage dig sammen. Han vidste godt at jeg var limen i vores familie. Han undskylder inderligt de stressende tider, han har givet mig (Klaus fik stress for 9 år siden og det var til tider været vanvittig hårdt. Jeg kan se, at han næsten ser drenget ud nu. Han har haft svære kår i sin barndom, men alt er løst nu. Der er ikke nogen sure miner. Alt er tilgivet (Klaus var adoptivbarn) Da jeg var døende, var du hele tiden ved min side. (Jeg var nødt til at gå ned for at ryge - den eneste gang jeg var ude) og jeg var væk i højst 5 min. Han døde imens. Han siger, at han ikke kunne slippe, når jeg var der. Da jeg døde, så gik du i handlingsmode, var praktisk og skulle ordne al ting. Der skubbede du virkelige sorgen langt væk. Da det var overstået, var det som om, at du ikke kunne få taget hul på bylden. Den sorg var blevet parkeret så dybt, at du ikke vidste hvordan du skulle få hul på den. (Jeg gjorde hovedrent, pakkede papirer væk, pakkede tøj sammen mv.) Da sorgen endelig kom, var det som et vandfald, jeg ikke kunne stoppe igen…..