Virkelig dårlig service og dårligt arbejde
Hvis folk ikke ønsker at læse hele anmeldelsen, vil jeg bare skynde mig at sige, at jeg ikke vil råde nogen til at bruge Ercom ! Vi har været igennem et meget langt og træls forløb. Vi kom ind med en iPhone med en flænge i skærmen. Den fik ny skærm på og det skete indenfor en time. På vejen hjem bruger vi telefonen og trykker på home-knappen da den pludselig falder ned og kan dreje hele vejen rundt. Vi tager derud igen og det bliver fikset med det samme. Dagen efter da vi skal foretage et opkald bliver telefonen ved med at ligge på, sætte tal-tastaturet til og sætte på lydløs. Vi tager igen ud til Ercom. De fortæller, at det er en sensor der skal slukke for skærmen som ikke dur. De skifter skærmen igen og sætter en ny sensor på.
Nu kommer vi hjem igen og kan periodisk kun bruge halvdelen af tastaturet. Derudover bliver home-knappen ved med at dreje rundt. Da vi så skal foretage et opkald kan man ingenting høre. Modtageren af opkaldet kan høre hvad der bliver sagt, men vi kan ingenting høre. Vi opdager, at der sidder lim under højtaleren hvor øret sidder. Sidst men ikke mindst er den nye skærm begyndt at løsne sig fra telefonen. Vi skriver gentagne gange til Ercom på Facebook og per mail, hvad de vil gøre ved problemerne. De ønsker ikke at skrive, men at vi kommer ned i butikken. Vi skrev da vi ønskede noget skriftligt dokumentation. Herefter afleverer vi telefon i butikken igen og de fortæller at det vil tage 1 dag, da den skal sendes andet steds. Vi venter et par dage og ringer så. Den er ikke blevet færdig, men teknikerne kigger på den. Dette står på i 6 uger og til sidst for vi at vide at telefonen er lavet, det har taget noget tid fordi de havde været løbet tør for skærme. Men om vi vil have skiftet on/and off knappen, da den ikke virker. Der havde aldrig været et problem med den. Vi ringer den efterfølgende dag, for at høre hvornår den kan hentes. Men får af vide at den ikke er færdig og at de aldrig har fortalt at den var færdig og at de manglede skærme. Vi skriver en mail samme dag som beskriver hele forløbet - men intet svar. Vi ringer dagen efter og de fortæller at den er færdig, men når man ringer kan folk ikke høre en - det har heller aldrig været et problem. De fortæller, at de ikke vil lave mere på den og at vi kan hente den. Vi ringer igen for at høre hvornår og spørger igen til hvordan det kan være, at der bliver ved med at gå ting i stykker. Her hæver personen fra Ercom stemmen og bliver sur. Han mener, at vi har svinet dem til og de vil ikke lave mere. Vi er ikke mere værd. Han ønsker ikke at lytte, men råber og råber. Da han bliver bedt om ikke at råbe har det bare den modsatte effekt. Vi får af vide, at vi kan hente telefonen og så skal vi ellers aldrig vise os i butikken igen. Nu står vi med en telefon med en fin skærm, men derimod kan man ikke tale med nogen og home-knappen drejer stadig.