Restauranter
Read all reviews for Restauranter →
Villa Vest leverede smuk udsigt men en skuffende smags oplevelse!
Besøgte restauranten Villa Vest i Lønstrup, som sidste år fik en michelin-Star. Den har desuden en fantastisk beliggenhed og meget smuk udsigt. Vi var en lille gruppe på fire personer. Desværre havde to i selvskabet præferencer imod fisk, hvilket desværre ikke kunne imødekommes uden at resten af bordet nedgraderede til en tre-retters menu. Derfor valgte vi at nyde den store aftenmenu. Vinmenuen var veltilpasset og fornemt kurateret. Som personlig ikke-ekspert i vin, ville jeg have værdsat en sommelier, der var mere fortællende og passioneret i sin præsentation. Menuen var, efter min mening, enkel og kontinuerlig i sin udtryk. Smag og kreativitet var tilstedeværende, men kunne have været mere levende. Jeg fotograferede hele menuen, så det er nemmere at danne sig et indtryk selv. Vi nød den store aftenmenu akkompagneret af en vinmenu og et ekstra glas champagne til at indlede aftenen. Regningen landede på 9.900 kr. for fire personer. Med den pris i betragtning, og med respekt for restaurantens Michelin-stjerne, ender min anmeldelse på to stjerner ud af fem.