Novo
View company profile →
Ikke-eksisterende kundeservice
Jeg er diabetiker gennem 34 år og tager dagligt insulin 4 gange med Novos nye insulinpenne, der har indbygget hukommelse, så man kan se tidspunkt og dosering for seneste insulinindtag. Det er en rigtig god funktion, da jeg med tiden oftere og oftere kommer i tvivl, om jeg har taget eller ikke har taget insulinen. Pludselig var displayet på min ca. 1 år gamle pen forsvundet. og jeg henvendte mig til leverandøren hvor jeg havde fået pennen. Leverandøren sagde så, "Kontakt Novo, de kan sikkert hjælpe dig". Det gjorde jeg så for fire arbejdsdage siden, men har endnu ikke hørt en lyd fra Novo. Jeg rykkede også efter to arbejdsdage. Jeg har oplyst mail og telefon, men Novo Nordisk har trods deres milliardoverskud ikke vægtet at ansætte et passende antal medarbejdere i deres kundeservice, så kundehenvendelser kan besvares rimeligt hurtigt. Ved at gennemse Trustpilots indlæg om Novo Nordisk er det også påfaldende, at indlæggene (der ofte er ret kritiske) aldrig bliver besvaret, kommenteret eller beklaget af Novo Nordisk. Det er simpelthen en dårlig firmakultur, der strider mod Novo Nordisks øvrige målsætninger, som bl.a. Politiken har beskrevet i en række artikler. Ove Kirketerp