SPA Kompagniet ApS
View company profile →
Artur burde være CEO
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet service på det her niveau. Spakompagniet har fået en kunde for livet og det skyldes i praksis én person nemlig Artur. Vi stod i en situation hvor alt var ved at gå galt og hvor konsekvenserne havde været virkelig alvorlige for vores drift. Jeg forventede ærligt talt bare almindelig support. I stedet fik jeg en sælger som rykkede rundt på aftaler, tænkte kreativt, tog ansvar langt ud over det sædvanlige og reelt flyttede bjerge for at få os sikkert i mål. Det føltes mindre som kundeservice og mere som at have en samarbejdspartner på holdet. Artur gik langt over hvad man med rimelighed kan forvente af en sælger. Hurtig respons, fuldt overblik, ærlig kommunikation og en vilje til at finde løsninger hvor andre nok havde sagt “det kan desværre ikke lade sig gøre”. Det gjorde det. Og han fik det til at ske. Vi driver en sauna- og badeklub, hvor driftssikkerhed ikke bare er nice to have men helt afgørende. Efter den her oplevelse er der ingen tvivl. Vi skifter permanent til Spakompagniet. Ikke på grund af marketing, men på grund af mennesker. Hvis du er i tvivl om hvem du skal handle hos, så behøver du ikke være det længere. Spørg efter Artur. Han er grunden til at denne anmeldelse eksisterer.