Jens M�ller Tobberup

Jens M�ller Tobberup

Member since Invalid Date
1
Review
3.0
3 out of 5 stars
Average rating

Reviews by Jens M�ller Tobberup

Skanlux Byggefirma A/S logo

Skanlux Byggefirma A/S

View company profile →

3 out of 5 stars

Godt forløb men problemer i byggefasen

Vi har netop fået opført et poolsommerhus af Skanlux. Bedømmelsen blev lavet delvist undervejs i processen, og den er derfor opdelt i de naturlige dele af forløbet, der er. Aftalefasen: Vi har haft en rigtig god dialog med Bjørn fra Skanlux. Skanlux har været dygtige til at se mulighederne i et lidt alternativt byggeri, og de medvirkede på alle måder super godt til, at vi følte, at vi traf en god aftale på et godt oplyst grundlag. Perioden fra aftaleindgåelse og frem til byggestart: Vi købte et færdigt hus af Skanlux. Derfor skulle Skanlux ud at købe nabogrund, sammatrikulere m.m. Denne fase frem til byggestarten blev meget lang (cirka et halvt år). Den helt primære årsag til længden var imidlertid kommunens sagsbehandlingstid. Byggeperioden: Dette har klart været en utilfredsstillende del af samarbejdet med Skanlux for os. Dels var der problemer med en tømrer, som aldrig kom i gang med byggeriet (hvilket forårsagede cirka en måneds forsinkelse), og dels har der været problemer med at overholde overtagelsesdato. Det var først den 4. overtagelsesdato, der blev overholdt. Kommunikationen har været træg med Skanlux i denne fase. Vi havde rigtig svært ved at få fat i vores byggeleder. Overtagelsen: Selve overtagelsesdatoen blev som nævnt rykket flere gange. Selve overtagelsen forløb imidlertid smidigt, og huset er rigtig flot. Der var nogle mangler, hvor af flere var relativt alvorlige, idet de havde betydning for lejer. Igen oplevede vi træg kommunikation med byggelederen ift. mangelsafhjælpningen. Cirka 1,5 måneder efter overtagelsen var alle væsentlige mangler afhjulpet, men der mangler stadig udbedringen af flere ting. Udlejningen: Allerede nu (cirka 2 måneder fra overtagelse) kan vi konstatere en rigtig flot udlejning af huset. Det er alene nogle få uger i lavsæsonen, som evt. ikke bliver udlejet (eller hvor der kun er delvis udlejning). Vurderingen / karakter: Forløbet har været rigtig tilfredsstillende, hvis det ikke var for byggeperioden. Vi er sikre på, at vi nok skal blive rigtig tilfredse med huset / investeringen, og på alle andre områder end byggefasen har vi været rigtig tilfredse.