STARK
View company profile →
3 knækkede hjul på 3 år..!
Det er nu 3 år siden jeg købte min MAKITA DLM432PT2 plæneklipper gennem STARK's WEB shop og for 3 år i træk kan jeg nu igen, igen, igen indlevere den med brækkede hjul/lejer. Det har været forhjulene de førte to gang og nu er det kommet til bagleje/hjul som efter græssæsonen dårligt er kommet i gang igen skal sendes retur til Makita. Plæneklipperen bliver brugt i et sommerhus ca. hver 14 dag. Grunden er ½ naturgrund og der ligger et hus med begrænset græs i for- og baghave på den anden halvdel så jeg kan på igen måde se at den bliver brugt over evne. Jeg har nu været igennem alle hjul på maskinen og det ligger vel mellem linjerne når jeg taler med STARK at denne model har dette problem med svage hjul. Allerede sidste år opfordrede jeg STARK til at finde en alternativ model som er mere robust. Det er selvfølgelig positivt at Makita og STARK reparere plæneklipperen men hver gang den skal sendes afsted til Makita og retur tager det flere uger af sæsonen hvor jeg netop skal bruge maskinen. Det kan være fejl på et produkt og det er fair det kan repareres af producenten men 3 gange på 3 år og mere eller mindre samme fejl..! Der er under alt kritik at STARK og Makita ikke kan blive enige om en løsning som involvere en bytning til et andet mere holdbart produkt.