ICANIWILL
Read all reviews for ICANIWILL →
Greenwashing?
Jeg synes, det er en ret ærgerlig forretningsmodel, at man både skal betale 29 kr. i fragt og derefter 49 kr. i returneringsgebyr, hvis noget ikke passer. Det gør det unødigt dyrt at finde den rette størrelse – især når man som kunde er nødt til at bestille to størrelser for at finde det bedste fit. I nogle af jeres modeller er jeg f.eks. en L, i andre en XL. På jeres hjemmeside under FAQ skriver I: "Da returneringer har en betydelig miljøpåvirkning i form af ekstra CO2-udledning, beregner vi et returneringsgebyr som et skridt i retning af at reducere antallet af unødvendige køb og returneringer." Det lyder jo fornuftigt på overfladen, men klinger en smule hult, når man kan undgå gebyret ved at vælge tilbagebetaling som gavekort – endda med 10 % ekstra oveni – og dermed slipper for gebyret på 49 kr. Det føles mere som en strategi til at fastholde kunder, end som et reelt hensyn til miljøet. Det fremstår desværre lidt som greenwashing.