Restaurant Carlslund
Read all reviews for Restaurant Carlslund →
Jeg kan desværre ikke anbefale…
Jeg kan desværre ikke anbefale restaurant Carlslund. Vi var et selskab på 4 og havde efter hovedretten lyst til dessert. Jeg har glutenallergi og spurgte derfor tjeneren til råds om hvilke desserter jeg ville kunne tåle. Det viste sig kun at være risalamande og det bryder jeg mig ikke om. Jeg spurgte derfor om jeg kunne få lov til, at bestille en portion vanilleis som jeg kunne se både stod som børnedessert og som en del af desserten pandekager med is på menukortet. Dertil var svaret fra tjeneren, at det kunne ikke lade sig gøre når jeg ikke var 12 år! Dvs. der var ingen imødekommenhed i forhold til fx. at tilbyde mig denne til en højere pris eller lign. Da faldt en ellers hyggelig aften og god middag fuldstændig til jorden for mig - og det øvrige selskab, som på den baggrund valgte at de heller ikke ønskede at bestille dessert. Dermed gik restauranten glip af den indtjening og efterlod et billede af en utrolig dårlig og ufleksibel kundeservice. Jeg har efterfølgende henvendt mig til restauranten og erfaret, at direktøren bakker op om dette. Der er heldigvis mange andre gode restauranter hvor de har forstået, at det er kunderne de skal leve af og der vil jeg hellere lægge mine penge.