STARK
View company profile →
Klage over uacceptabel behandling
Den 25. juni mellem kl. 12:30 og 13:00 blev jeg beskyldt for tyveri i jeres butik i Slagelse. Jeg var i butikken sammen med min chef for at kigge på Milwaukee-maskiner til vores værksted, da en vagt konfronterede os efter at have gennemgået en følgeseddel. Hun mente at have set mig lægge noget i lommerne – en grov og ubegrundet anklage. Hun påstod, at hun havde set det på video, men valgte ikke at kontakte politiet. I stedet for håndterede hun situationen på en arrogant og ydmygende måde. Hun krævede, at jeg – og kun jeg, ikke min chef – skulle tømme lommerne ude på parkeringspladsen. Jeg gjorde det, og som forventet var der absolut intet at finde. Ingen undskyldning blev givet, hverken under eller efter konfrontationen. Min chef måtte selv spørge, om vi måtte forlade stedet og om alt var i orden – hvilket det naturligvis var, eftersom jeg ikke havde gjort noget som helst forkert. Jeg står nu tilbage med en følelse af at være blevet udstillet og krænket, både personligt og som kunde. Det er fuldstændig uacceptabelt at blive behandlet på den måde i en butik, man handler i som professionel kunde. Det er simpelthen ikke i orden!