Wulff og Konstali Food Shop
Read all reviews for Wulff og Konstali Food Shop →
TAK for jer!
Jeg var hos jer på Lergravsvej i tirsdags sammen med mine to børn. En på 4 mdr. og en 3 år. Da vi var…. under halvvejs gennem maden skulle min store dreng på toilettet, og jeg var nødt til at tage begge børn med, da vi havde bord i modsatte ende af restauranten ift. toiletterne. Da vi kommer retur er vores bord ryddet. Mange af retterne var urørt bl.a. en kardemommesnurre, en tebolle og min skyr. Jeg gik til kassen og sagde det, hvor jeg blev mødt af den sødeste og mest forstående unge pige. Hun tilbød, at jeg kunne bestille maden igen, hvilket ikke gav mening med to børn, der allerede, inden vi havde sat os, var klar til at gå videre ;-) Hun tilbød også, at vi kunne få noget med to-go… og ellers kunne vi få et gavekort. Vi valgte det sidste. Vi havde en bøllehat, babyalarmer og min yngstes sut liggende på bordet. Det havde de liggende omme bag disken - altså alarmer og bøllehat. Sutten var forsvundet. De tilbød, at jeg kunne få nogle penge med til at købe en ny sut eller finde en sut og komme retur med regningen. De var fantastisk søde og hjælpsomme alle medarbejderne… og så bliver jeg bare vanvittigt glad, når jeg møder unge medarbejdere, der tager ansvar, handler og tør tage beslutninger på forretningens vegne for på den måde at give gode oplevelser til deres kunder. Jeg har været hos jer et hav af gange (mest i Waterfront), og det vil jeg fortsætte med. Jeg tager ofte den lange vej fra Køge for at få brunch hos netop jer. TAK for jer og jeres medarbejdere!