RTC Transport A/S
Read all reviews for RTC Transport A/S →
Montøren og Den Magiske Muffe
Havde bestilt med montering af opvaskemaskine. Fulgte hele checklisten til forberedelse. Alt stod klar som var påkrævet; 1. Gamle maskine fjernet. 2. Fri adgang til alle udtag (vand ind, ud og strøm) 3. Alle installationer er lovlige 4. Alle boringer af huller til kabel og rørføring var på plads 5. Alle højder og dimensioner omkring installationen var afstemt med hvad der blev informeret. Montøren kommer ud, kigger på det hele og siger at det kan han sagtens. Jeg går ned på mit kontor og 10 min efter kalder han og siger at det kan han ikke. Jeg får at vide at jeg skal ringe efter en VVSer fordi hele min vandinstallation åbenbart skal laves om for at maskinen kan monteres. Det er noget bavl der er installeret her, får jeg at vide, tidligere ejer må have lavet noget fix fax. Jeg er på vej i et møde, så jeg har ikke tid til at gennemgå noget sammen med ham. Jeg får stukket en tablet og bedt om at underskrive at den er leveret men ikke monteret. Jeg kunne ringe igen når en VVSer havde været og lavet alt om. Jeg underskriver og montøren kører igen. Efter arbejde, tager det mig 1 minut med den tilhørende installationsvejledning på maskinen, at finde ud af hvordan den skal installeres. Intet skal ændres, intet er problematisk, alt er nøjagtig som det skal være, så jeg monterede selv maskinen, til trods for at jeg bestilte netop dette for at spare mig selv tiden. Ps. At hele min vandinstallation åbenbart blev vurderet til at skulle udskiftes, var fordi han ikke mente han kunne koble vand ind-slangen på udtaget i væggen fordi gevindet ikke passede. Havde manden dog bare vidst at planetens klogeste hoveder har opfundet et mystisk artefakt kaldet en muffe, som er helt standard i alle installationer verden over og at disse burde have ligget i hans værktøjskasse, så kunne han have gjort hvad han var bestilt til. Men ak, jeg nappede en muffe fra Jem og Fix og sparede en helt ny vandinstallation og en dyr VVSers timeløn. PPS. Hvis nogen her svarer at hvis han skulle bruge en muffe til at skrue røret på, så er det grunden til at han ikke kunne eller måtte udføre monteringen, så gå venligst ud og spis græs.