Tina Pedersen

Tina Pedersen

Member since Invalid Date
1
Review
1.0
1 out of 5 stars
Average rating

Reviews by Tina Pedersen

GU

Guldsmeden Hotels

View company profile →

1 out of 5 stars

Absolut IKKE til romantisk getaway

Jeg havde booket en overnatning (læs: romantisk getaway) til lørdag d. 11. September som en overraskelse til min kærestes fødselsdag på Manon Les Suites inkl bord på rooftop om aften og brunch. Billederne af pool området, restauranten og værelserne så jo for lækre ud på hjemmesiden og det var da også beskrevet at der skulle emme af den her dejlige, tropiske og Bali-agtige romantisk stemning. Her er vores oplevelse: Vi ankommer til hotellet omkring kl. 15 og kan checke ind efter ca 20 minutter, sådan er det når der var så mange der skulle checke ind. Vi bliver så informeret om at grundet der er et privat arrangement på hotellet den dag, så kan vi ikke spise på rooftop alligevel. Jeg brokker mig selvfølgelig over det, da jeg selv bor i byen og VED at jeg ikke kan få bord på en af de andre (nærliggende) lidt finere steder i byen sådan last minute.. receptionisten lover at vende tilbage med en løsning - en time senere informerer hun os om at der er gjort plads til os på rooftoppen - dejligt. Vi beslutter os for at dase nogle timer nede ved poolen og få nogle drinks inden vi skal gøre os klar til aftensmad. Omkring kl. 17 bliver HELE poolområdet FYLDT med gæster fra dette private arrangement, børn render bare rundt, der bliver taget billeder i tide og utide og det er SÅ støjende at vi ender med at gå op på taget og udnytte deres dampbad og sauna område. Her opstår næste problem: de selv samme unger der netop har rendt rundt nede ved poolen har nu fundet vej til sauna/dampbad og de løber frem og tilbage, åbner dørene konstant, griner og råber osv osv så det SLET ikke er til at slappe af. Det ender med vi går tilbage til værelset og tager et langt varmt bad i stedet og slapper af på værelset inden vi skal spise. Vi smutter op til restauranten og står og venter på betjening ved det skilt der står med at man skal vente på betjening… Efter 5-6 minutter hvor flere tjenere er gået lige forbi os, tager vi fat i en der meget kort for hovedet siger: ‘I kan ikke spise her, der er privat arrangement’ han er lige ved at løbe væk igen, da jeg påpeger over for ham at vi altså har fået plads på deres rooftop - han peger og siger at vi bare skal sætte os der ud og vente på at blive betjent. Da vi går ud på terrassen kan vi se at der er spæret af til stedet med udsigten og en kvindelig ansat oplyser at der er lukket af, så vi må bare tage plads der hvor der ikke er udsigt. Vi bliver ‘underholdt’ af flere børn der løber frem og tilbage og leger gemmeleg og fangelejr på den her terrasse i ca 20-25 minutter - der dukker ikke en eneste tjener op. Så vi beslutter os for at gå. Fordi vi var sultne og skuffede besluttede vi os for at tage restaurant Flammen som ligger lige ved siden af hotellet - jeg har intet ondt at sige om dét sted, det er et skide godt koncept og maden er dejlig - men det var ikke lige dét jeg havde forestillet mig dén dag… vi skulle jo have udsigt over hele byen og have en romantisk middag. Da vi kommer tilbage til værelset sent om aften er der MEGA koldt på værelset - vi fryser begge to. På Aircondition står der den kan justeres op til 30 grader, men efter en halv times tid, konstaterer vi at der kun kommer kold luft ud. Telefonen til receptionen virker ikke, så jeg tager turen ned til receptionen for at høre hvordan vi får tændt for varmen - det kan man åbenbart ikke, for det er noget der er besluttet kommunalt !? Jeg spørger om vi på anden måde kan få noget varme, feks ekstra dyner - men nej. Næste morgen, kan vi konstatere at der er så koldt på værelset at badekåber, håndklæder og badetøj stadig er lige så drivvåde som vi havde efterladt det dagen forinden - men fordi vi åbenbart kun kunne få morgenmad kl. 11 (blev vi oplyst dagen inden da vi skulle tjekke ind) så må vi hoppe i vores våde badetøj og våde badekåber og smutte ned til poolen og udnytte den et par timer inden vi kunne gå op til morgenmad. Her er der igen FYLDT med børn der hopper rundt osv. Jeg har betalt knap 4500 for den oplevelse. Det er simpelthen under al kritik. Vi har været på en del hoteller rundt om i landet efterhånden og dette er et af dem hvor vi IKKE kommer tilbage. Jeg står virkelig med en følelse af at jeg vil have mine penge tilbage - for det eneste gode var selve morgenmaden… Jeg har selv børn, så det skal ikke lyde som om jeg ikke ved hvordan det ER at have børn og jeg ligger ikke ansvaret over på forældrene - men jeg ligger HELT KLART ansvaret over på hotellet her, der i min verden har en pligt til at steppe ind så ALLE kan være der på hver sin måde. Hvis vi var informeret om, enten via deres hjemmeside eller fået en besked et par dage før, om at der var et stort arrangement så havde vi helt klart valgt et andet hotel. I min verden kan jeg slet ikke se hvordan det hotel har fået 5 stjerner i forhold til så mange andre hoteller.