Hmcmotorcykler
View company profile →
HMC - de skuffer ikke
HMC – en super god og professionel oplevelse hele vejen I foråret 2019 købte jeg MC hos HMC i Vodskov. Desværre viste den sig at være, det man helst vil undgå, en ”mandagsmodel”. Altså, noget mekanik ingen rigtigt er herre over. Første gang den stod stille var på vej til Harzen i maj. Hvor den blev transporteret til Vodskov og repareret. I september var jeg på en længere tur til Balkanlandene. Her stod ”mandagsmodellen” desværre stille i to omgange. Først i Albanien, hvor den blev repareret i Tirana og anden gang i Magdeburg, Tyskland, hvorfra den måtte transporteres direkte til Vodskov. Jeg er 62 og har kørt mc siden jeg var 18. Og vil tro klokken har rundet de 150.000 kilometer på motorcykel, hvoraf flere er kørt på turer på de Europæiske landeveje. Og når man så aldrig har prøvet, at holde stille på sine mc-ture, så mister man totalt tilliden til mekanikken efter gentagne oplevelser, hvor mekanikken svigter og man holder stiller på landevejen. Det skal nævnes, at i alle tilfælde var HMC til at få i tale via mobil eller via sms. Den service HMC ydede under forløbet var altid i top. Og det selv om det var i weekenden, så kunne man skrive og få en mulig afklaring eller vejledning. Efter de oplevelser havde jeg totalt mistet troen og tilliden til den mc jeg købte i april. Så efter lidt overvejelser og noget snak frem og tilbage med HMC foreslog jeg, at de tog maskinen tilbage en til en. Kort tid efter modtog jeg en mail, hvor der kort stod, om jeg have et forslag til en byttepris. Jeg copy/pastede et par mc-forslag, fra deres - iøvrigt fantastiske udstilling – ind i en mail og sendte dem, hvori jeg igen foreslog de tog ”mandagsmodellen” tilbage en til en og hvor jeg selvfølgelig betalte gældende takst for de kørte kilometer fra april til september. Efter kort tid indvilligede HMC i mit forslag. Så her, medio november har jeg fået en anden mc, fra HMC. Som er sat i vinterhi hos HMC, hvor den bliver serviceret med levering 1.marts 2020. Så jeg er en super tilfreds og glad HMC kunde. Og bedre kundebehandling kan man ikke forestille sig. Min historie kan selvfølgelig ikke danne præcedens i alle tilfælde, da der er mange forhold, der spiller ind i den enkelte handel. Men jeg synes HMC i mit tilfælde fortjener et UG med kryds og slange. Hos HMC føler man de har det rigtige fokus på motorcykler, de ved, hvad de taler om og lytter til kunden og de har dermed fokus er på den enkelte kundes tilfredshed og behov. Så vil du i mc-kyndige hænder og gøre en tryg handel, hvor de 6 måneders garanti holder ord! Så tøv ikke med, at gøre din mc-handel hos HMC. Kom afsted. Det er turen værd. Og husk solen skinner rigtigt meget i Nordjylland.