Scandic Hotels
View company profile →
Scandic Berlin Kurfürstendamm
Vi bestiller altid hotelværelser i DK og SE hos Scandic Hotels, da deres hoteller og morgenmad er fantastisk. Af den grund bestilte vi også 2 overnatninger på Scandic Kurfürstendamm. Det var en meget dårlig oplevelse: -Værelserne havde beskidte glas og beskidt badeværelse - Morgenmaden var under al kritik. Tallerkener, skåle og glas var beskidte. Osten havde stået ude så længe, at den var blevet hård og mørk i den ene side. Den første morgen fjernede vi det gamle tørre ost, og lagde det på bordet ved siden af fadet, så vi kunne tage af det ost der stadig var god. Kort tid efter lagde personalet den gamle ost fra bordet tilbage på fadet. Alt mad bærer præg af, at det har stået ude for længe. Pålægget er ulækkert, frugten er fra konservesdåser og det ekstremt lille udvalg glutenfri er tørt og kedeligt. Køkkenpersonalet var usoigneret med gammel mad ned ad deres tøj. Anden morgen var ligeså ringe oplevelse, at jeg valgte ikke at spise der. - Børnene fik ligesom de andre Scandic hoteller en gratis moktail kupon. Men de kunne kun få en karton juice fra køleskabet. Der fandtes ingen bar. Efter jeg klagede, fik børnene dog lov til at få en sodavand i stedet. Jeg er SÅ ærgerlig over, at vi valgte at bruge ekstra penge på det her ophold, da vi troede det ville blive en lige så lækker oplevelse, som i Skandinavien.