Restaurant Grøften
Read all reviews for Restaurant Grøften →
Dårlig modtagelse
Dårlig modtagelse. Vi går to børnefamilier rundt i Tivoli og leder efter et sted at sidde at spise, da vi ser det perfekte sted der kan rumme os alle. Der er tomt, men endnu ikke ryddet af. Vi beslutter os for at gå hen og spørge værten, om vi må sidde der, hvortil værten udbryder at “vi må jo LIGE lade tjenerne få lov at rydde af” med tilhørende fakter og anstrengt gestikulation. Som om vi havde drømt om andet. En tydeligvis presset mand på arbejde, der indirekte lod os forstå, at vi var ubehøvlede for overhovedet at have den frækhed at spørge om et specifikt bord. Han var også hurtig til at regne ud, at vi ikke kunne sidde der, da vi var otte. Vi følte ikke rigtig at vi fik tid til at forklare, at der kun var behov for seks pladser, da to af børnene var i klapvogn og hverken havde behov for stole eller service. Vi følte os dårligt taget imod, på ingen måde velkomne og gik igen.