Herlev Hospital
View company profile →
Utrolig positiv oplevelse!
Min oplevelse i forbindelse med en planlagt undersøgelse på Herlev Hospital i sidste uge efterlod mig med et indtryk af et yderst professionelt arbejdende personale. Jeg blev tilset på det aftalte tidspunkt, og alt forløb perfekt ned til mindste detalje; hvert trin i undersøgelsen blev forklaret mig, og alle mine spørgsmål blev besvaret med omsorg og venlighed. Hele teamet samarbejdede ganske enkelt helt enestående. Eneste kedelige oplevelse var en tvær og irettesættende medarbejder i skranken ved receptionen. Hun kan have haft en dårlig dag, eller også bør hun komme på kursus i venlig service, men det skal i hvert fald ikke hindre mig i at give de absolut velfortjente 5 stjerner!