Thon Hotels
View company profile →
Fordoms storhedstid er forbi. Undgå at bestille her.
For 6 måneder siden bookede vi overnatning til et helt selskab og 3 retters middag. Da dagen nærmede sig, forsøgte jeg at bekræfte bestillingen, men fik ingen svar på 4 e-mails. Ved 5. svar fik jeg at kun at vide, at jeg kunne skrive til en ny e-mailadresse. Også her 3-4 e-mails uden svar, inden jeg forsøgte at kontakte det norske hovedselskab få dage inden arrangementet. Endelig fik jeg en bekræftelse dagen før arrangementet på opholdet inkl. middagen, som vi aftalte til kl. 19.00. Da vi tjekker ind, kan vi læse på et skilt, at restauranten er lukket. Vi finder den eneste medarbejder der er tilstede, men hun kan intet gøre, siger hun. Efter at have insisteret på at tale med en leder, får vi at vide, at denne er syg, Vi beder om at tale med den norske leder, men denne ringer hun selv op til, uden at vi får lejlighed til at tale med denne. Vi bliver da efterfølgende tilbudt en lille rabat på værelserne men den matcher slet ikke det tilbud vi først havde fået på værelser inklusiv middag. For at løse problemet, og da vi står 11 personer kl, 16.00, uden de store muligheder for at finde et andet sted, ender vi med at acceptere værelsespriserne, og får booket bord hos en restaurant i lokalområdet. Men 3 personer i selskabet er dårligt gående, og en er i kørestol, og det var på ingen måde meningen, at vi skulle ud at køre bil til sådan en festaften. Samlet set bliver arrangementet væsentligt dyrere for os. I øvrigt var gulvtæppet beskidt i området omkring receptionen, og morgenmaden næste dag var fin, men blev ikke fyldt op. Efter endt arrangement har vi skrevet til Thon Hotels om oplevelsen for at høre deres reaktion, men som nærmest symptomatisk for hele oplevelsen og selskabet, så har vi overhovedet ikke fået svar trods det, at det er to uger siden. Vi kender andre, der har besøgt stedet i forbindelse med “Dining Week”, hvor restauranten var åben, men de måtte vente en time mellem hver ret, så det kommer der heller ikke mere. Sorø Storkro var engang et godt og stolt sted, et sted vi har været mange gange, og har anbefalet til andre. Nu på Norske hænder, og i en sørgelig og ynkelig udgave af fordoms pragt. Find hellere et andet sted. Intet i denne beretning er forkert eller farvet. Det er helt reelle oplevelser, så hvis Thon Hotels svarer benægtende på noget som helst i denne oplevelse, så er det kun for at forsøge at redde et blakket ry.