Sticks'n'Sushi
Read all reviews for Sticks'n'Sushi →
Frysende og i en stank af cigaretrøg
Min datter ville gerne have sushi på sin 18-års fødselsdag, så valget faldt på Sticks på Rungsted Havn. Vi var fire personer, og blev sat ved væggen lige ved siden af toiletterne. Allerede fra starten kunne vi mærke en meget kold luft komme fra ventilationsanlægget, og efter 10 minutter spurgte vi om vi kunne få et andet bord, hvilket desværre ikke var muligt da restauranten var fuld. Vi blev tilbudt tæpper. Den kolde luft blev fra tid til anden iblandet lugt af cigaretrøg, hvilket formentlig skyldes personale, der stod og røg udenfor ved indsugningen. Maden var som sådan fin nok, men at sidde og hundefryse med tæpper omkring sig, er bare ikke noget man gider. Jeg påpegede det dagen efter, da jeg blev spurgt hvordan vores oplevelse havde været. Fik en mail fra General Manager Jon Larsen, der beklagede, og sagde de ville komme tilbage til mig hurtigt. Tre uger efter rykkede jeg for en reaktion... hørte intet, og her 7 måneder senere har jeg stadig intet hørt. Og har ikke besøgt stedet siden.