Wulff og Konstali Food Shop
Read all reviews for Wulff og Konstali Food Shop →
Besøgte W&K Island Brygge
Besøgte W&K Islands Brygge med min mand til eftermiddag. Vi skulle blot have en hurtig kaffe og hjem igen. Vi kom, for det første, til adskillelige borde der ikke var ryddet af til trods for der ikke var kunder i butikken/kø i butikken. Der sad enkelte gæster ved udendørs bordene. Da vi lige skulle kigge udvalget igennem spørger ekspedienten om det er ok hun lige rydder et bord ude. Selvfølgelig er det ok. Da hun kommer ind igen tager hun i mod vores bestilling på 1 kaffe og 1 varm kakao + 2 romkugler. Dette vil ekspedienten komme ud med, så vi sætter os ud til et bord, hvor vi lige må flytte en del service for at kunne sidde der. Der var sørme ikke fjernet meget service fra bordene. Vi ser slet ikke ekspedienten komme ud efter mere service på noget tidspunkt. Ikke engang da hun kommer ud med vores drikkevare tager hun noget service med ind. Det er ellers noget som selv vores børn kan finde ud af “man går ikke tomhændet ud i køkkenet”. Efter godt og vel 30 minutter kommer vores bestilte drikkevare og romkugler, men ikke flødeskummet til min varme kakao. Den skulle lige laves i køkkenet først. Det undre mig meget, at man ikke laver den først eller samtidig med…? Endnu et tegn på ineffektivitet! Jeg kom til at vente næsten 10 minutter yderligere på flødeskummet, der ikke smagte særlig godt og kakao var stort set kold da flødeskummet kom. Romkuglerne var gode og kraftige i smagen. Konsistensen var dog ret bastant og de indrullede chokoladeknapper havde svært ved at hænge ved grundet den tætpakkede romkugledej. Det var lidt en kedelig oplevelse, når jeg før er blevet anbefalet at besøge W&K. Bevares; jeg har også hørt onde tunger tale ilde om stedet, men jeg syntes tvivlen skulle komme dem til gode. Jeg besøger nok ikke stedet mere som café, men har hørt godt om deres brød. Så det må blive næste testfase. Jeg har forsøgt flere gange at bestille et too good too go. Men der har desværre været udsolgt, hvilket jo er et godt tegn set med madspildsbrillerne på. Min mand roste dog kaffen. Han fik en Americano