Sticks'n'Sushi
Read all reviews for Sticks'n'Sushi →
Tivoli Hotel Sticks'n'Sushi
Tivoli Hotel, Sticks'n Sushi Sky Bar, søndag sen eftermiddag : Smuttede ind for at få lidt at spise. Stod og ventede på at bestille og observerede en ung pige der tydeligvis var mødt op for at starte for første gang på arbejde. Hun blev, i fuld offentlighed, udspurgt om menukortet men havde ikke fået at vide at de ville eksaminere hende ... så hun kunne kun delvist svare, og blev af den meget uforskammede ansatte sat offentligt til skue og bedt om at forlade restauranten. Jeg har aldrig oplevet et mere pinligt og kvalmende optrin hvor en ung pige i den grad bliver ydmyget. Jeg var SÅ tæt på at gribe ind, men det ville bare have gjort det værre for hende. Jeg har selv tre døtre på den alder og ville være ulykkelig hvis de blev behandlet på den måde, og så i fuld offentlighed. Der er kun een ting at gøre : At advare mod Sticks'n'Sushi og deres umådeligt dårlige personalepolitik, og så aldrig, aldrig spise der igen. Det er VIRKELIG helt ude i hampen. Opdatering : Se lige det svar. Et standardsvar der tydeligt viser de ikke har læst indlægget og iøvrigt er ligeglade. Og så skal øvrig dialog være privat mail så de endelig ikke offentligt udstiller deres undvigemanøvrer. Jeg gentager : Undgå den gesjæft hvis du har nogen anstændighed. 2. Opdatering : Så er Sir Humphrey på banen igen. Nej, jeg ønsker ikke at have nogen privat samtale med jer - tværtimod har dette klart offentlighedens interesse. Og da I har tidspunkt og sted er intet nemmere end at kontakte restauranten direkte og finde ud af hvad og hvem. Så nej, der er ingen risiko for at udstille folk. Et elegant svar kunne have været : Det er vi meget kede af. Vi har været i kontakt med restauranten og haft en snak med den pågældende medarbejder, og har efterfølgende sendt en buket blomster med en stor undskyldning til den unge pige. Vi opdaterer herefter vores interne procedurer for at sikre at det aldrig sker igen, og understreger at det på ingen måde er en fremgangsmåde vi som firma står inde for. Men det gjorde I så ikke. Hvad så nu ?