Johannes Fog A/S
View company profile →
To udeblevne aftaler
Den 19/3-22 bestilte jeg terrassebrædder igennem Fogs webshop til en ca. 40 m2 stor terrasse med lovet ankomst den 20/4-22 - altså godt en måned senere. Da jeg skulle tilrettelægge byggeriet med en tømrer, var jeg afhængig af, at ordren vitterligt var gennemført og jeg rettede derfor telefonisk kontakt til Johannes Fog den 21/3-22 for at få bekræftet, at ordren var gået igennem. Det var den, fik jeg at vide - jeg kunne bare tage det roligt. Men jeg skulle blive klogere... For som dagen gik, den 20/4-22, kom der sgu ingen brædder. Og Johannes Fog kom der heller ikke et eneste pip fra. På min ordrebekræftelse kunne jeg se, at det var Fog Trælast og Byggecenter Værebro, der skulle varetage min ordre, så jeg måtte ringe til dem om eftermiddagen og høre, hvad meningen var. -Ja, der måtte være sket en fejl og det var de frygtelig kede af, sagde ham jeg ringede til... Men det kunne jeg jo ikke rigtig bruge til noget. Nu stod jeg med håret i postkassen og en entreret håndværker, der ikke kunne skrue brædder i. Jeg spurgte til, hvordan de ville kompensere dette, men det kunne jeg ikke få noget svar på... Jeg kunne til gengæld regne med en ny dato for leverance; uge 18. Det synes jeg faktisk ikke var i orden. Nu er vi i uge 18 og jeg ringede derfor igen til Fog Trælast og Byggecenter Værebro i går, den 3/5-22 for at høre, om der var en konkret dato for min leverance af terrassebrædder. Ja, svarede sælger - de kommer i morgen - den 4/5-22. Juhu... Jeg fik endda også en skriftligt bekræftelse på min mail. Nu skulle det måske endelig lykkedes - efter 1 1/2 måned - at få de forbandede terrassebrædder? Nej... Gakkeløjerne er ikke stoppet her. For i dag har været en fuldstændig gentagelse af dagen den 20/4-22. Ingen terrassebrædder. Ingen henvendelse fra Fog. Jeg har måtte ringe igen, igen for at høre, hvad pokker meningen var? -Ja, der måtte være sket en fejl og det var de frygtelig kede af... Nu har jeg fået lovning på, at terrassebrædderne skal komme i morgen den 5/5-22, men jeg har sgu ærlig talt min tvivl.... Jeg har også spurgt, om ikke terrassebrædderne kunne komme med morgenleverancen i morgen, men ikke engang det kunne lade sig gøre. Jeg føler mig tilsidesat og er gal over den ligegyldighed, som Johannes Fog har udvist. Det her forløb har været total amatøragtigt og ikke i tråd med hvad jeg troede, at Johannes Fog normalt står for. Med venlig hilsen Christian Schow