Montra Hotels
View company profile →
Hygiejnen i restauranten var ikke god
Vi havde bestilt 2 overnatninger inkl 2 x morgenmad og 2 x middag på Hotel Hanstholm. Da vi ankom til morgenmad var der ikke et eneste ledigt bord med rene duge, og der blev heller ikke skiftet nogen, de 35 minutter vi var der. Buffet’en virkede heller ikke særligt indbydende, og vi bemærkede, at den ikke blev rengjort eller soigneret på noget tidspunkt, mens vi sad i restauranten. Min datter opdagede at der lå et langt hår på skeen til røræg, og det nævnte vi til tjeneren, som i første omgang blot løftede håret væk fra skeen med fingrene, men vi insisterede på at ske og tallerken også burde skiftes. På indersiden af metal beholderen til bønner i tomatsauce, leverpostej og pandekager, var der røræg på indersiden fra dagen før. Vi kom under vores ophold til at tale med 2 svenske familier som var på ferie sammen, og de var enige med os i at hygiejnen i restauranten var for dårlig. Efter den dårlige oplevelse, valgte vi simpelhen at droppe at spise middag og morgenmaden på hotellet, på trods af at det var inkluderet i vores ophold. Morgenmaden næste dag spiste vi i stedet på café Lyspunktet ved Hanstholm fyr (kan varmt anbefales) Vores værelser var pæne og rene, og personale i receptionen søde og høflige. Men hygiejnen i restauranten var ikke god. Vi blev ikke kompenseret på nogen måde, selvom vi var i dialog med receptionen flere gange under opholdet. Chefen kunne vi desværre ikke tale med, da han var på ferie.