Daniella

Daniella

Member since Invalid Date
1
Review
1.0
1 out of 5 stars
Average rating

Reviews by Daniella

HY

Hyundai Danmark

View company profile →

1 out of 5 stars

Dårlig kundepleje

I starten af sep 2021 skrev min kæreste og jeg under på en Hyundai Tucson Advanced plug in hybrid. Vi venter tvillinger og vi havde derfor gjort det meget klart overfor sælgeren, at det var vigtigt, at vi havde den nye bil senest december 2021, for ellers var bilen ikke relevant for os. Sælgeren var fuldstændig sikker på, at vi havde bilen senest december 2021, han mente faktisk også at vi ville få bilen før tid. Det viste sig jo så ikke at være tilfældet. For hver måned der er gået, er leveringstiden rykket yderligere en måned. Nu hedder leveringstiden slut marts 2022. Inden vi skrev under på handlen, havde vi været ude ved flere forskellige bilforhandlere. Ved flere af stederne fik vi oplyst, at de ikke kunne levere den bil vi ønskede før foråret/sommeren 2022, her var der tale om reelle sælgere og vi kunne derfor pænt sige, at det så ikke havde interesse. I forhold til Hyundai føles det mere som om at sælgeren bare skulle have en underskrift. Sælgeren fra Hyundai synes selv at han tilbyder en rigtig god service idet han tilbyder os en lånebil til 4200 kr. om måneden. Vel og mærke en bil med mindre bagagerumsplads end Tucson, så der ikke er plads til vores tvillingebarnevogn. Da vi påtaler dette tilbyder han en stationscar til 4.000 kr. måneden. Vi fortæller ham, at vi mener, at det må være på hans regning, at han har lovet os en bil i 2021 som han ikke kan levere. Dette vil han overhovedet ikke gå med til, han kan hverken helt eller delvist gå os i møde på prisen på en lånebil. Han siger, at vi er velkommen til at ophæve kontrakten, for han kan sagtens sælge bilen videre med det samme. Det skulle have været en fed følelse, hvor vi har købt en super fed bil, men vi står nu tilbage med en rigtig øv følelse. Vi mener at sælgeren har lovet os noget, han ikke kunne levere. Han tilbyder os en ekstra udgift på 4.000 kr. for hans fejl. Han tilbyder os intet i kompensation. Sælgeren burde fra start af kunne se hvordan markedet var/er samt om der var/er problemer med levering, dette kunne de i hvert fald ved andre forhandlere. Vi synes det er decideret dårlig stil og dårlig kundeservice efter underskriften. Vi kan ikke anbefale den Hyundai forhandler til andre.