Kitzchen
Read all reviews for Kitzchen →
Hjertevarm service ud over alle grænser
Hjertevarm service ud over alle grænser Vi ankom 3 personer onsdag d. 5. maj klokken 14:30, for vi var ikke opmærksomme på, at I først åbnede klokken 16. Vi var dybt skuffede, sultne, kolde og våde, så vi satte os i tørvejr hos jer, og hentede hver sin softice på den anden side af gaden. Så dukkede en medarbejder op, og vi forventede at blive bedt om at gå et andet sted hen, da han fik øje på os. I stedet gik han ind og tændte for strålevarmerne til os. Vi kontaktede ham, takkede for varmen og fortalte, at vi var kommet langvejs fra for at smage jeres burgere og is, men at vi var nødt til at køre mod København klokken 16. Så gik han, og kom tilbage med hvad han kaldte "smagsprøver" på is med guf til os. Jeg har aldrig oplevet så hjertevarm service før, og glæder mig helt vildt til næste gang jeg er på Fyn, for så går turen helt klart ud til jer - efter klokken 16. Medarbejderen hed Mathias - og ham kan I godt nok være stolte af.