Cargo 9000
View company profile →
Overholder ikke returret, og ignorerer henvendelser herom
Vi bestilte en el-ladcykel fra Cargo9000 den 30. juni. Der var ret langt leveringstid på den, og vi modtog den først den 19. juli. Cyklen var super lækker, produktet var der intet i vejen med, pånær en manglende cykelkæde, som de havde glemt at sende med. Den går der også et par uger før vi modtager. Den 28. juli (altså 9 dage efter modtagelse), kontakter vi Cargo9000, da vi vil gøre brug af vores returret. Cyklen er prøvet kort, men vi har konkluderet at vi ikke har brug for den - altså intet er der i vejen med cyklen. Cargo9000 nægter at tage den tilbage, da de mener at returretten er udløbet 14 dage efter bestilling af cyklen - altså før vi har modtaget den, på trods af der på deres hjemmeside tydeligt står, at der er 14 dages returret fra modtagelse af varen. Vi henviser pr mail til det som står på deres egen hjemmeside - hvilken har resulteret i at Cargo9000 nu ignorerer vores henvendelser. Jeg vil IKKE anbefale at købe fra denne forhandler. Forkastelig service, hvilket er super ærgeligt, når produktet ellers er så godt.