XL-BYG
View company profile →
Skuffende oplevelse af XL Bygs webshop
Anmeldelse af købet på webshoppen på XL Byg.dk. Bestiller produkt på webshoppen og får en fejlmeddelelse på skærmen og der står ‘Fejl - Prøv igen senere’. Jeg prøver igen et øjeblik senere i en anden browser og med andet betalingskort og får samme besked ‘Prøv igen senere’. Jeg prøver igen igen lidt senere og nu går min ordre igennem. Jeg modtager nu bare 3 ordrebekræftelser, så mine første 2 ordrer var åbenbart gået igennem trods beskeden ‘Fejl - Prøv igen senere’. Jeg ringer til kundeservice, men de lukker for telefonen kl. 15:00 om fredagen. Jeg ringer til butikken dagen eftersom skal udlevere varen (bestilt med Click and Collect), deres telefon er lukket grundet optælling/status. Oplevelsen giver ikke meget lyst til at handle i webshoppen igen, hvis jeg kan finde andre webshops med samme vare. Folkene i butikken ved udlevering var søde og venlige, men købsoplevelsen er ikke acceptabel.