Thomas Meng

Thomas Meng

Member since Invalid Date
1
Review
2.0
2 out of 5 stars
Average rating

Reviews by Thomas Meng

ST

Sticks'n'Sushi

View company profile →

2 out of 5 stars

Fødselsdagsfesten lukket hos SNS Lyngby

Vi har brugt SNS meget - rigtigt meget. Både i Hellerup, City, Tivoli og Lyngby. Som restaurant og som takeaway. Og ungerne (3 stk) er vilde med det. Det er vi også - virkeligt fedt koncept. Men til aften gik det galt. Vi skulle vi fejre min hustrus fødselsdag. Fin start med godt bord og flag, men da vores unger var sultne og vi voksne ikke lige vidste hvad vi skulle have, blev der bestilt til børnene først. Ingen hjælp fra tjeneren, eller spørgsmål om vi kendte konceptet, anbefalinger til at prøve nyt eller lign. Tværtimod blev hun mere kort for hovedet efter der blev bedt om drikkevarer og flere tegnetusser/bøger. Da voksenmaden kom ind blev det smidt på bordet uden forklaring om hvilken dressing der hørte til hvad. Der var ingen soya og ved efterspørgsel rev tjeneren sig i håret og rystede på hovedet på vej væk fra bordet. Hun blev bare kortere for hovedet og irriteret i sine spørgsmål og svar. På vejen efter et toiletbesøg (ville ikke gøre det overfor ungerne) sagde jeg roligt til hende, at hun næste gang måske skulle dæmpe sin reaktion når hun synes en familie var irriterende (og det kan vi med sikkerhed være). En ny pige dukkede op og spurge om alt var ok. Det hjalp ikke på sagen. Jeg var ærlig og direkte. Sagde nej og fortalte hvad der var sket. Jeg fik en historie om, at 3 borde havde bedt om service samtidig - og derfor var der stress på. Jeg pointerede at det ikke var okay og at jeg ikke anså SNS som en fastfood restaurant. Der blev flere gang sagt "nå" og "det er vi kede af" og smilet overfladisk - men det var det. Det var mest med perspektivet: damp af, lad mig komme væk og skrid så. En ny pige blev sat på. 20 min senere og 1400 kr fattigere gik vi - efter en aften der blev ødelagt af irritation og en meget dårlig service oplevelse. Det er sikkert en enkeltstående oplevelse - men én dårlig oplevelse overskygger hurtigt 10 gode. SNS konceptet skaber en klar serviceforventning - og det betyder meget for stemningen. Til aften var fødseldagsfesten desværre hurtigt lukket! Vi vil fremadrettet genoverveje et nyt besøg en ekstra gang.