Jeg besøgte Johannes Fog
Jeg besøgte Johannes Fog - Design søndag eftermiddag. Jeg behøvede hjælp vedr. en vare som jeg ønskede at købe. Jeg henvendte mig til en kvindelig ekspedient, som afviste mig med besked om, at hun havde kunder som skulle ekspederes først. Dette havde jeg fuld forståelse for, men da det derefter så ud som om at hun nu var klar, henvendte jeg mig igen, og blev mødt med et arrogant afslag og besked om at jeg måtte vente til det blev min tur. Jeg oplevede desuden en anden kunde som også henvendte sig til denne kvindelige ekspedient og modtog om end et endnu mere arrogant svar og afvisning - beskeden lød: du må stille dig i kø oppe ved skranken og vente til det bliver din tur. Afvisning - afslag kan fremsiges på mange måder! Et afslag med et smil og venligt ansigt skaber en hel anden fornemmelse af, at kunden stadigvæk er ønsket og ikke her, hvor jeg forlod Johannes Fog - ganske irriteret over denne fremtoning. Det er ikke Johannes Fog værdigt - surt personale får kunderne til at gå - måske holde sig væk i en tid fremover.