BygXtra
Read all reviews for BygXtra →
Egentlig ville jeg have udeladt denne…
Egentlig ville jeg have udeladt denne anmeldelse - men når I nu ligefrem sender en email og beder mig om at give respons, så må jeg hellere gøre det. Jeg har den 28/5 bestilt en ny kraftig 82 Newton-meter BOSCH boremaskine med levering indenfor ca 5 dage, hos jer. Den afsendes åbenlyst ikke indenfor de ca 5 dage dage - og derfor skriver jeg til jer, og I svarer ikke på de henvendelser jeg laver via email. Boremaskinen blev bestilt hos jer, blandt andet fordi I har gode anmeldelser og nogenlunde priser (det viser sig så at den var betydeligt billigere hvis jeg havde kørt i Bauhaus, hvor jeg kunne have fået den i hænderne med det samme - men det er jo min egen fejl = for hurtig research). I sender så en autogenereret email hvor I beklager at I ikke har svaret - på de emails jeg har sendt til jer. I denne skriver I at man skal skrive HASTER hvis man gerne vil I kontakt med jer. Så det gør jer. Og endelig kommer der respons. I går 19. juni afhenter jeg så min pakke, i pakkeshoppen. Med fakturadato 18/6-2025. Bestillingsdato er 28/5-2025 (for at udnytte en batterikampagne som BOSCH kører med og som udløser et gratis batteri ved køb før 31/5-2025). Boremaskinen kommer i brudt emballage (der er lige sat lidt pakketape over der hvor bruddet har været), ligger 'hultertilbulter' nede i den grønne BOSCH-papkasse. Er pissebeskidt med savsmuld og støv (også indeni) og bærer tydeligt præg af at have været benyttet før - sandsynligvis mere end een gang! Derfor er det første jeg gør at sætte et batteri på for at finde ud af om den overhovedet virker. Det gør den, heldigvis. Og da det jo er et værktøj og ikke en B&O højttaler accepterer jeg ligesom vilkårene. Ja, beskidt boremaskine - men det bliver den jo alligevel på et tidspunkt. Og den lyder rigtig i brushless motoren og den vrider rimelig fint til. Ligesom den skal! Men overpris for et brugt produkt. Njarh, det bliver nok ikke BygXtra der står for næste værktøjsleverance. I får alligevel 2 stjerner, fordi jeg også synes man skal være fair. Og solen skinner!