Comwell Hotels
View company profile →
Mangel på professionalisme - Comwell Copenhagen portside.
Comwell Copenhagen portside. Vi ankommer da en brandalarm er gået af, og beredskabsstyrelsen holder udenfor. Vi får ingen forklaring af det ikke særligt serviceminded og meget uprofessionelle personale. Flere gæster gik i strømpesokker i kulden. Vi skal guides uforholdsmæssigt langt væk fra hotellet og vente uden forklaring. Vi havde i forvejen meget travlt med at tjekke ind og komme videre. Da vi endeligt kommer ind for at tjekke ind er køen meget lang, og alligevel vælger personale kun at have to skranker åben. Da vi kommer til, skal vi selv bruge lang tid på at skrive oplysninger ind på en iPad, som receptionisten kunne hente fra vores reservation. Vi får hverken undskyldning eller kompensation for den lange ventetid. Vi bliver spurgt om vi ønsker værelse med bruser eller badekar, vi valgte badekar. Da vi kommer op til værelset, stinker det af kloak, og vi ringer ned til receptionen, som sender en knægt op med nye nøglekort til andet værelse (han kunne anerkende den slemme lugt bare ved at stå i døren) Vi ankommer til det nye værelse, som er meget mindre, og meget mørkere, og uden det badekar, som vi bad om. På vej ud af døren informerer jeg receptionen om, at vi ikke forventede et bedre værelse, men i hvert fald Ikke et ringere værelse. Da vi kommer hjem til hotellet (klokken 22/23) er der gangfest blandt ca. 40 High School elever, som fylder hele etagen hvor vores værelse ligger. Vi kontakter straks receptionen og beder om en løsning - vi skulle igen flytte værelse og pakke vores ting. Vi kommer til det tredje værelse, som er identisk med værelse nr. 2. Dvs. Intet badekar, mørkt og småt i forhold til første værelse. Endvidere havde rengøringspersonalet glemt rengøringsartikler, her en svamp, som tydeligt havde været anvendt til at gøre toiletkummen ren. Alt dette er sket uden undskyldning eller kompensation, endda med nedgradering fremfor opgradering. Derudover var faciliteterne fine, derfor 2 stjerner fremfor 1 stjerne.