Nature Footwear
View company profile →
Hviletider på sandaler fra Nature
Min kone købte en sandal fra Nature Footwear. Da hun havde brugt dem i 3 måneder sprækker sålen på begge sandaler (den del der er ned mod asfalt/underlag). Vi retter henvendelse til skobutikken, hvor vi købte sandalerne skobutik i i Århus). Ekspedienten var klar til at give os et par nye med, eftersom det var en klar fejl i sålen. Hun havde desværre ikke nogle på lager, men ville få dem fra Nature. Hun henvender sig kort efter og må beklage at Nature ikke mener, at vi har behandlet sandalerne ordentligt, og at de derfor ikke kan godkende vores reklamation. Jeg går herefter i en skriftlig kommunikation med en service medarbejderfra Nature Footwear om sagen. Det ender med at vi sender sandalerne ind til Nature Footwear, som sender os følgende: Sandalerne bærer tydeligt præg af, at de ikke har fået passende "hvile" og pleje. Med manglende hvile mener vi, at sandalerne er blevet brugt meget, og i mange timer af gangen. Det er vigtigt at fodtøj får lov at tørre/hvile tilstrækkeligt efter brug for at undgå slitage. HVAD er hviletiden for sandaler? Hvor står dette henne? og er det noget sælgerne hos Hørlyck bør informere om? Vores sko og sandaler hviler hver dag fra ca. 16-07.30 - altså 15 timer og 30 minutter. Er det for lidt? Vi er meget skuffede over at et produkt til 1000 kroner ikke kan tåle at blive brugt i mere end 3 måneder og at virksomheden bag ikke vedkender sig, at der er noget galt med deres produkt. Med venlig hilsen Michael