Jan Henriksen

Jan Henriksen

Member since Invalid Date
1
Review
1.0
1 out of 5 stars
Average rating

Reviews by Jan Henriksen

MP

Mpbiler

View company profile →

1 out of 5 stars

Det lugter af svindel og humbug !

Det er sjældent, jeg skriver negative anmeldelser, men MP Biler i Slagelse (og muligvis også i afdelingerne i Køge og Århus) er jeg simpelthen nødt til at advare jer imod ! Jeg købte en brugt C1'er til min datter. 30.000,- kr. Årgang 2017. Kørt ca. 230.000 kr. Nysynet. Umiddelbart fair nok. Bilen blev købt "engros" - altså som beset og uden garanti - og det skulle vi aldrig have gjort. Men bilen så jo fin ud, kørte upåklageligt på prøveturen, den var nysynet og sælgeren virkede pålidelig ...så hvor galt kunne det gå ? Problemerne startede allerede på vej hjem fra Slagelse, hvor motorlampen begyndte at lyse ! Vi havde efterfølgende bilen på værksted hele 2 steder for at få konstateret, hvad der var galt. Uden at gå i detaljer, viste det sig, at motoren simpelthen var slidt op og både den og katalysatoren, derfor skulle skiftes ...en dyr omgang ! Grunden til vores frustrationer er ... 1) Slitagen i motoren med de kørte km og på den her type bil er noget alle bilfirmaer er bevidste om og det problem har de også kendt til hos MP Biler. 2) Motorens tilstand har jo gjort, at motorlampen har lyst længe og ikke bare lige efter vi købte bilen. Vi må derfor formode, at MP Biler selv har nulstillet lampen - uden at informere om det ! 3) Det at bilen er blevet synet, er i sig selv noget svineri. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, med den tilstand motoren var i... med mindre man fusker og lukker øjnene for fejlene...og der må MP Biler jo så have nogen at samarbejde med, som driver firma på samme svigagtige måde. Bilen var desuden synet med 2 forskellige typer dæk, hvilket normalt heller ikke kan lade sig gøre. Så en nysynet bil fra MP Biler, er ingen garanti !!!! Vi ved godt, at vi har købt bilen uden reklamationsret, hvilket MP Biler også har henvist til, ved vores henvendelser efterfølgende. Vi synes dog, at nogle meget alvorlige fejl er blevet fortiet af MP Biler og har derfor med vores henvendelser forsøgt at finde en retfærdig løsning på sagen, så vi kunne undgå en negativ anmeldelse som denne. Men da MP Biler til sidst valgte ikke at svare, må vi gå ud fra, at de ikke har mere at sige i sagen. Vi må bare konstatere - og det er præcis dét, vi gerne vil advare andre kommende bilkøbere omkring - at en handel med MP Biler, ikke nødvendigvis er en reel handel, selv om det virker sådan ! I skal virkelig være opmærksomme og vide præcis, hvad det er, I køber, for MP Biler kan man ikke stole på. De fortæller jer simpelthen ikke hele sandheden.