Manglende service/ situationsfornemmelse
Købte den 08.11.2023 et nyt trægulv til stuen. Levering ville ske via sms besked, når varen kom fra Tyskland til Odense. Endvidere ville ordre først blive påbegyndt, når faktura var betalt. Alt ok. Jeg betalte de godt 15000 samme dag. Bestilte varen til senest den 28.11.2023, da jeg har bestilt håndværkere til afretning betongulv, tømrer til at lægge gulvet og nye paneler, samt maler. Alt klar til uge 48 hvor mit gulv skulle komme, ligge i stuetemperatur i 48 timer, (efter anvisning fra butik) og klar til montering. Rykkede tilmed i sidste uge, for at være sikker på at varen lå klar i Odense. I dag har jeg fra mit arbejde ringet adskillige gange til butik, for at høre til min ordre. Ingen tog telefonen, så jeg valgte at køre til butikken efter arbejde. Herfra har jeg svært ved at se/ høre sammenhængen for, hvad der er gået galt. Der er ikke kommet den lovede sms. Varen er ikkekommet til Odense, men ligger på lager i Tyskland stadigvæk. Spørger sælger til en kurer transport, hvilket ikke er muligt. Sælger giver mig et par billigere muligheder, som han så kan levere sidst på ugen. (Jeg får håndværkere i morgen) Jeg spørger ind til en kurer transport, for hurtigere levering. Det ender med at jeg kan få min nye vare onsdag klokken ca. 11. Nu behøver det nye gulv kun at afklimatisere i max. 24 timer. Samtidig gør sælger mig opmærksom på at spartling/ slibning af beton, kan risikere at tage længere tid, end det døgn der er sat af til opgaven. Det gør han naturligvis for at trække tiden, og jeg syntes det er super dårlig stil af Garants personale, når det er samme firma der ikke kan levere vare til aftalt tid. Hvem skal betale for håndværkere, som ikke har noget gulv at lægge onsdag?