Wulff og Konstali Food Shop
Read all reviews for Wulff og Konstali Food Shop →
Jeg var for nylig på Wulff & Konstali…
Jeg var for nylig på Wulff & Konstali for at spise brunch med nogle venner og min baby på 3,5 måneder. Det blæste meget udenfor, og min baby havde svært ved at finde ro. Da det ikke var tilladt at have barnevognen med ind på grund af pladsmangel , hvilket jeg godt forstår, tog jeg i stedet liften med ind. Da jeg skulle skifte min datters ble, spurgte vi personalet, om der var et puslebord eller et sted, hvor jeg kunne skifte hende. De svarede, at de ikke havde et pusleområde, men gav mig heller ikke nogen løsning eller forslag til, hvor jeg kunne gøre det. Til sidst måtte jeg skifte hende på gulvet lige uden for toiletdøren. Senere opdagede jeg på restaurantens hjemmeside, at man tilsyneladende kan pusle sin baby hvor som helst, men det blev jeg ikke informeret om, da jeg spurgte. Faktisk følte jeg mig næsten sikker på, at det ikke var tilladt, da jeg blot skulle tage min datters buksedragt af ved bordet og straks blev mødt af tjenernes blikke. Til sidst blev min datter træt, da hun desværre ikke kunne få sin sædvanlige eftermiddagslur. Da hun begyndte at græde, fik jeg flere skarpe blikke, især fra to personer ved kassen, som jeg tror var ejeren af restauranten og som netop var ankommet. Gæsterne derimod virkede ikke generet af det. Jeg følte mig meget stresset og skyndte mig ud af døren. Åh, hvor jeg ellers havde set frem til at komme ud og puste ud som en træt, nybagt mor sammen med mine kollegaer. Men det endte med, at jeg var endnu mere udmattet og nu ikke tør tage min baby med på restaurant igen. Maden var ellers virkelig god, og udsigten var skøn, men restauranten føltes på ingen måde børnevenlig.