Agenci Advertising
Read all reviews for Agenci Advertising →
Beklagelig fejl blev til useriøs kundebehandling
Jeg var positivt indstillet på samarbejdet med Agenci. Jeg købte annoncer til lokalbolig for at støtte det lokale. Jeg fik godkendt den annonce jeg blev præsenteret og alt virkede til at fungere. Da jeg så annoncen var det desværre slet ikke det jeg havde godkendt, en fejl havde betydet at al teksten stod som et langt ord. Jeg tog kontakt og fik hurtigt en i røret som forklarede at der intet var at gøre da magasinet allerede var trygt. Han prøvede at få mig på en gratis annonce, men jeg bad ham om at give mig de mulige løsninger, de foreslog, på skrift. Så begynder det hele at falde fra hinanden. De ringer igen og forsøger igen at få mig på den gratis annonce. I stedet for at skrive. De ignorerer mine mails og de vender ikke tilbage som aftalt. Da jeg begynder at blive vred og sætter ord, på skrift og i telefonen om at jeg ikke er tilfreds ender vi endelig med et kompromis. Halvdelen af pengene tilbage og en annonce i et andet blad. Siden har jeg ikke set skyggen af pengene, jeg har intet hørt om det nye magasin. Jeg har nu for anden gang rykket dem for betalingen, men bliver igen ignoreret. Nu er jeg nået dertil at jeg må gå rettens vej og sagsøge dem for kontraktbrud da jeg ikke har fået det jeg har betalt for. Den menneskelige fejl kan og har jeg tilgivet, men at jeg bliver ignoreret og den aftale vi laver ikke bliver overholdt gør mig rasende. Det her firma er en skændsel for de firmaer som leverer annoncer. OPDATERING Agenci har efterfølgende kontaktet mig og der er nu kommet styr på vores aftale, jeg har fået det vi aftalte. Udover det, efterspurgte Agenci om jeg ville fjerne min anmeldelse, nu hvor jeg havde fået det aftalte. Dette efterkommer jeg ikke. Anmeldelsen er en reel beskrivelse af det forløb jeg har oplevet. Jeg håber Agenci tager min sag op til evaluering og bliver bedre til at reagere når fejl sker. Jeg kan ikke understrege nok at den menneskelige fejl der skete i forbindelse med min annonce er tilgivet og er ikke det anmeldelsen her går på. Det er forløbet efter.