Noble Ride
Read all reviews for Noble Ride →
Dårligt Informationsniveau, lange leveringstider
Har købt noget to gange i denne butik. Første gang var leveringen noget længere end hvad man ser hos andre webshops, hvor der ofte går maks to dage. Det kan jeg egentlig godt leve med, hvis jeg ved det på forhånd, da butikken har nogle varer, som er svære at finde andre steder. Denne gang har jeg dog bestilt varer, som var til gaver. Jeg rykkede for forsendelsesinfo efter tre dage og fik intet svar. Så forsøgte jeg på Facebook og fik svar efter en uge om, at hun havde været på ferie (sådan noget skriver man da på hjemmesiden, så folk ikke bliver holdt for nar ved "kassen"). Efter yderligere en lille uge fik jeg at vide, at dele af ordren ikke var hjemme, og jeg fik at vide, at den nok kom hjem "sidst på ugen". Jeg sagde, at hvis den gjorde det, så kunne hun blot vente med at sende ordren til det hele var hjemme. Efter yderligere en uge fik jeg besked om, at det hele nu var hjemme, og hun ville sende ordren, og jeg skulle overføre på mobile pay, da transaktionen var forældet (det siger lidt om den ualmindeligt lange levering). Det gjorde jeg så, og ordren kom endelig frem, tre uger efter jeg havde bestilt, og fejlede ikke noget. Deraf to stjerner frem for én. Gaverne faldt i god jord til trods for den meget sene ankomst. Rabatkoden til mit næste køb, som lå i pakken, røg direkte i skraldespanden. Kommer aldrig til at handle der igen.