Scandic Hotels
View company profile →
Ventede 1 time på morgenmad
Det har været en lidt skuffende oplevelse at overnatte på Scandic Sluseholmen. - mangelfuld information ved receptionen, når man tjekker ind - ventetid på 1 time for at få morgenmad - ingen aircondition på værelset - larmende og slidt ventilator var til gengæld til rådighed - ikke specielt servicemindede medarbejdere man møder Man skal bestille tid til morgenmad via en QR kode / app, som vi ikke fik noget som helst vejledning i da vi checkede ind (desværre kunne man ikke foretage bestilling af morgenmad kl 00.15, hvor vi kom trætte tilbage til hotellet). En tidsramme vi ikke var blevet informeret om. Der var intet nummer til receptionen inde på værelset. Først næste morgen - efter ihærdig søgen - fandt vi nummeret til Receptionen gennem denne her app (som vi jo ingen info havde fået om). Receptionen sagde vi skulle komme til morgenmad kl 8.30. Så det gjorde vi. Men en knap så imødekommende medarbejder ved morgenmadsrestauranten sendte os væk med beskeden om: I skulle have bestilt i går. Jeg har ikke plads til jer. I kan komme tilbage om 1,5 time! Måske kan I prøve om 1 time og være heldige. Jeg har prøvet at overnatte på rigtig mange hoteller gennem mit liv, men dette er vitterligt første gang nogensinde, at jeg ikke har kunne komme ind til (den i øvrigt inkluderede) morgenmad indenfor ca. 15-30 minutter. Det er fint, der er et bookingsystem for morgenmad, men hvis hotelmedarbejderne ikke kan finde ud af at vejlede i det, burde hotellet være imødekommende ifht. at hjælpe, når noget går galt. Men vi blev mødt af en skuffende service i denne situation. Jeg tror ikke der er mange, som overnatter på hotel, der har lyst eller tid til at sætte sig op på værelset i 1-1,5 time for at vente på at få sin morgenmad. Jeg vil ikke anbefale dette hotel.